Spring til indhold

Arbejdsmiljø

Aalborg Universitets vigtigste ressource er medarbejderne. Medarbejdernes trivsel er et vigtigt element i målrealiseringen og udviklingen af universitetet. Trivsel, sikkerhed og sundhed består af mange elementer, men det gode arbejdsmiljø er noget, som vi skaber sammen. Vi er hinandens arbejdsmiljø. På denne side kan du læse mere om arbejdsmiljøarbejdet på universitetet.

Arbejdsmiljø

Aalborg Universitets vigtigste ressource er medarbejderne. Medarbejdernes trivsel er et vigtigt element i målrealiseringen og udviklingen af universitetet. Trivsel, sikkerhed og sundhed består af mange elementer, men det gode arbejdsmiljø er noget, som vi skaber sammen. Vi er hinandens arbejdsmiljø. På denne side kan du læse mere om arbejdsmiljøarbejdet på universitetet.

AAU vil styrke trivslen og have et sundt arbejdsmiljø, hvor alle kan udvikle sig med støtte fra fællesskabet.

Et trygt, sikkert og sundt arbejds- og undervisningsmiljø er afgørende for universitetets udvikling og produktivitet samt for trivsel og motivation for både ansatte og studerende.

Begreberne arbejdsmiljø og undervisningsmiljø (også kaldet studiemiljø) dækker fysiske faktorer som indeklima, ergonomi, kemiske påvirkninger og ulykkesrisici, samt psykiske faktorer som arbejdsmængde, tidspres og sociale relationer mellem kolleger.

I Danmark fastsætter arbejdsmiljøloven regler for, hvordan arbejdsgivere og arbejdstagere skal samarbejde om at udvikle et sikkert og sundt arbejdsmiljø med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer - og med vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Tilsvarende regulerer undervisningsmiljøloven, hvordan elever og studerende skal medvirke til og samarbejde med ledelsen af uddannelsessteder om at tilvejebringe et godt undervisningsmiljø med vejledning og tilsyn fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Arbejdsmiljøsektionen

På Aalborg Universitet er der etableret en central Arbejdsmiljøsektion (AMS), som har til formål at støtte alle institutter og afdelinger med rådgivning og vejledning. Dette sker på mandat fra universitetets øverste ledelse - i samarbejde med Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMiU) og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU).

Til AMS er knyttet udviklingskonsulenter i HR-afdelingen, som arbejder med organisatorisk og socialt arbejdsmiljø, og arbejdsmiljøspecialister i Campus Service (CAS), som arbejder med fysisk, kemisk og biologisk arbejdsmiljø - samt beredskab. Gennem AMS samarbejder de to afdelinger om en række fælles opgaver, bl.a. implementering af interne AAU-regler og procedurer vedrørende arbejdsmiljø - så som periodisk APV, arbejdsmiljøorganisering, samtidigt valg af arbejdsmiljørepræsentanter o.a..

Har du brug for at kontakte Arbejdsmiljøsektionen kan du gøre det ved at skrive til sektionens fællespostkasse: arbejdsmiljoesektion@adm.aau.dk.

Arbejdet for et godt undervisningsmiljø

Ansattes arbejdsmiljø og studerendes undervisningsmiljø er to sider af samme sag. Ligesom et godt arbejdsmiljø skal medvirke til at gøre universitetet til en attraktiv arbejdsplads for alle ansatte, skal et godt undervisningsmiljø være en attraktiv ramme for alle studerendes uddannelsesaktiviteter og øvrige studieliv.

Læs mere om studieliv og trivsel - og om hvordan du som studerende på AAU kan være med til at påvirke udviklingen af undervisningsmiljøet på universitetet: Studieliv og trivsel