En arbejdsskade kan være de helbredsmæssige følger af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Forskellen mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme har først og fremmest betydning for, hvem der har pligt til at anmelde dem:

Arbejdsulykker

Arbejdsulykker sker pludseligt og skaderne viser sig ofte (men ikke altid) umiddelbart efter ulykkeshændelsen. Ved udtrykket ’pludseligt’ skal forstås, at skadespåvirkningen sker ’med det samme’ eller varer maksimalt 5 dage.

Ved arbejdsulykker på AAU, er det AAU som arbejdsgiver, som har anmeldepligten. Arbejdsmiljøsektionen varetager denne pligt på AAU’s vegne. I skal derfor ikke selv anmelde skete arbejdsulykker i EASY, men indberette dem til Arbejdsmiljøsektionen.

Erhvervssygdomme

Erhvervssygdomme er skader, som først opstår efter længere tids (+ 5 dages) påvirkning eller belastning under arbejdet.

Ved erhvervssygdom eller formodning om erhvervssygdom er det sygdomsramtes egen læge eller tandlæge, som har anmeldepligten. Da AAU som arbejdsgiver ikke har anmeldepligt for erhvervssygdomme, skal I ikke indberette erhvervssygdomme til Arbejdsmiljøsektionen.

Hverken-eller?

I nogle tilfælde kan der være tvivl om, hvorvidt en skade er en følge af en ulykkeshændelse eller en erhvervssygdom. Desuden er det i helt særlige tilfælde hensigtsmæssigt at håndtere en arbejdsskade både som en arbejdsulykke og som en formodet erhvervssygdom.

Eksempel på ulykke: pludselig høreskade efter kortvarig, kraftig støjudsættelse (f.eks. impulsstøj).

Eksempel på erhvervssygdom: støjbetinget hørenedsættelse efter udsættelse for kraftig støj gennem flere år.

Hvis du er tvivl om en skade skyldes en ulykke eller en erhvervssygdom, så kan vi i Arbejdsmiljøsektionen hjælpe dig med en afklaring. Kontakt os på ulykke@adm.aau.dk

Hvad skal indberettes?

Alle ulykkeshændelser, som forårsager skade på AAU-ansatte i arbejdstiden, skal indberettes til Arbejdsmiljøsektionen. Dette gælder, uanset om den tilskadekomne har sygefravær på grund af skaden eller om skaderne vurderes at være forbigående.

Materiel skade

Er der sket materiel skade på den AAU-ansattes personlige hjælpemidler, som er nødvendige for at udføre arbejdet, såsom briller, protese, kørestol eller lignende, skal der også ske indberetning. Dette gælder også, selv om der kun er sket materiel skade og ikke personskade.

Vold, trusler, krænkende adfærd

Fysisk vold, trusler og krænkende adfærd rettet mod ansatte på AAU skal indberettes også selv om det sker uden for arbejdstid, men forudsat at hændelsen har relation til arbejdet for AAU.

Læs i øvrigt om vold og amok handlinger på beredskab.aau.dk.

Ansatte, der har været udsat for traumatiske oplevelser kan anvende tilbuddet om psykologisk rådgivning.

Erhvervssygdom

Arbejdsskader, som skyldes formodet erhvervssygdom, skal ikke indberettes til Arbejdsmiljøsektionen, da det ikke er AAU, men læger og tandlæger, som har anmeldepligten for erhvervssygdomme.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en ulykkeshændelse skal indberettes, kan vi i Arbejdsmiljøsektionen hjælpe dig med en afklaring. Kontakt os på ulykke@adm.aau.dk.

Hvordan indberetter man?

Når du skal lave en indberetning af en ulykke med tilskadekomst, skal du udfylde en formular, som skal underskrives af arbejdsleder, arbejdsmiljørepræsentant og skadelidte.

Du skal sende den udfyldte formular til ulykke@adm.aau.dk så hurtigt som muligt og senest 7. dagen efter ulykkeshændelsen.

Eksempel på hændelse, som skal indberettes: frustreret studerende truer telefonisk en AAU-ansat efter arbejdstid p.g.a. dårlig karakter til skriftlig eksamen.

Eksempel på hændelse, som ikke skal indberettes: ophidset nabo til en AAU-ansat fremkommer med trusler i.f.m. en privat hegnstrid.

Formularer

Ulykkesindberetningsformular (dansk)
Injury report form (english)

Hvad skal indberettes?

Kommer studerende, gæster eller andre ikke-AAU-ansatte til skade ved en ulykkeshændelse på AAU, skal I indberette hændelsen til Arbejdsmiljøsektionen, hvis omstændighederne ved hændelsen opfylder et af følgende kriterier:

Nyttekriterie

Hændelsen er sket ved en aktivitet (arbejde, studier m.v.), som AAU har direkte økonomisk fordel af, f.eks. ved at spare AAU for udgifter til anden arbejdskraft.

Nyttekriteriet finder også anvendelse for frivillige raske forsøgspersoner, som deltager i AAU-forsøg under AAU’s ledelse, evt. mod honorar.

Nyttekriteriet gælder derimod ikke for ansatte ved eksterne arbejdsgivere, der udfører arbejde for AAU under deres arbejdsgivers ledelse. Det kan f.eks. være ansatte i håndværkervirksomheder, gæsteforskere ansat på andre uddannelsesinstitutioner o.a..
Det er her ikke er AAU, men deres arbejdsgiver, som har anmeldepligten i tilfælde af en ulykkeshændelse.

Hjælpemiddelskriterie

Hændelsen er sket under en aktivitet (arbejde, studier m.v.), hvor der er brugt tekniske hjælpemidler (eller farlige stoffer og materialer), som AAU ejer og har stillet til rådighed for aktiviteten.
Tekniske hjælpemidler kan f.eks. være maskiner, værktøj, udstyr, inventar, laboratorieutensilier o.a.. Farlige stoffer og materialer vil typisk være stoffer og materialer, som er faremærkede fra fabrikantens side - eller egenfremstillede blandinger, som derved opnår sundhedsfarlige egenskaber.

Eksempel på hændelse, som skal indberettes:
en studerende får glasskår i øjnene, da en kolbe springer under en laboratorieøvelse. Hændelsen skal indberettes, fordi der er brugt laboratorieudstyr ifm. studieaktiviteten.

Eksempel på hændelse, som ikke skal indberettes: en studerende snubler på gangen, falder og pådrager sig ankelbrud. Hændelsen skal ikke indberettes, da den studerende ikke har anvendt et teknisk hjælpemiddel eller farlige stoffer og materialer.

Formularer

Ved indberetninger af arbejdsulykker for studerende m.v. skal bruges samme formularer som for ansatte.

Ulykkesindberetningsformular (dansk)
Injury report form (english)

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en ulykkeshændelse, som involverer studerende eller andre ikke-AAU-ansatte, skal indberettes, kan vi i Arbejdsmiljøsektionen hjælpe dig med en afklaring.

Kontakt os på ulykke@adm.aau.dk

 

Ulykkesforebyggelse via undersøgelse af ulykkeshændelser

Ulykker sker ikke ’af sig selv’. Ulykker er ikke ’hændelige’. Der er altid mindst én, men som regel flere årsager til, at ulykker sker.

Ulykkesforebyggelse

En vigtig vej til ulykkesforebyggelse er at afdække og fjerne årsager til allerede skete ulykker, så I derved ’lærer’ af dem.
Dette er der krav om i arbejdsmiljølovgivningen. Årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil skal undersøges og der skal gennemføres foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Undersøgelse af ulykker er således en lovbunden opgave for jeres arbejdsmiljøorganisation.

Arbejdsmiljøsektionen vil lave opfølgning på jeres forebyggende tiltag i forbindelse med indberetning af arbejdsulykker.

Forebyggelse af nærved-ulykker

Det kan være små ting eller tilfældige omstændigheder, som afgør, om en ulykkeshændelse fører til personskade eller ej – og hvor alvorlig en personskade ender med at være. Derfor er det også et krav, at nærved ulykker undersøges med henblik på forebyggelse.

Fra empirisk forskning ved man, at der sker langt flere nærved ulykker end ulykker med personskade. Eksempelvis har data vist, at der for hver ulykke med alvorlig tilskadekomst sker ca. 300 ulykkeshændelser uden tilskadekomst (Henrich, 1931). Andre undersøgelser har vist andre forholdstal, f.eks. 600 nærved ulykker for hver ulykke med dødelig udgang (Bird, 1966).

Trods forholdet mellem antallet af ulykkeshændelser med og uden tilskadekomst, er der ikke nødvendigvis en kausal sammenhæng mellem disse ulykkeshændelser. Risikoen for en ulykke med alvorlig tilskadekomst er ikke nødvendigvis hverken større eller mindre, fordi der sker mange eller få ulykkeshændelser af samme type - blot uden tilskadekomst.

Eksempelvis har rigtigt mange gennem tiden fået snitsår ved håndteringen af papirark, men det giver ikke grundlag for at mene, at der derved er forhøjet risiko for alvorlig tilskadekomst. 

I stedet skal der i forebyggelsen af nærved hændelser være fokus på, hvilke skader hændelserne potentielt kunne have medført.

Hvis f.eks. en høj stangreol med en tung last af stålstænger pludseligt bryder sammen er der god grund til at undersøge dette sammenbrud nærmere - simpelt hen fordi sammenbruddet kunne have medført alvorlig tilskadekomst for tilstedeværende.

Ud over dette skal der skal være fokus på, at der er et forebyggelsespotentiale - altså at det er realistisk og gennemførbart at gøre noget for at mindske ulykkesfaren. I eksemplet med stangreolen kunne det f.eks. være at afklare, hvad tilsvarende reoler kan holde til, så vægtgrænserne kan overholdes - og samtidigt sørge for at gennemføre årlige eftersyn på sådanne reoler.

Langt fra alle nærved ulykker rummer en væsentlig risiko  for personskade, men nogle gør. Kan I forebygge sådanne nærved ulykker, vil I meget sandsynligt også forebygge ulykker med tilskadekomst.

Ulykkesforebyggelse via risikovurdering

En anden vigtig vej til ulykkesforebyggelse er at vurdere og eliminere ulykkesfarer, inden der er sket en ulykke.

Observation af ulykkesfarer

Gennem regelmæssige sikkerhedsrunderinger kan I vurdere umiddelbare og let observerbare ulykkesfarer. Dette er især relevant i et omskifteligt værksteds- eller laboratoriemiljø. Ifølge tidligere beslutning (maj 2015) i HAMiU skal der gennemføres sikkerhedsrunderinger i alle laboratorie- og værkstedsområder mindst 2 gange årligt.

Observation af ulykkesfarer kan dog også ske i det daglige arbejde eller via færden i lokaler eller på udendørs arealer.

Eksempel fra AAU: En udendørs betontrappe havde enkelte løse og skæve trin. Flere var snublet og gledet på trinene, men ingen var faldet eller kommet til skade. Ikke desto mindre blev det vurderet, at trappens tilstand udgjorde en ulykkesfare. Derfor blev trappetrinene renoveret for at forebygge ulykker med personskade. 

Risikovurdering

Ikke alle farer kan imidlertid afdækkes gennem observation. Farer kan være skjulte eller hænge sammen med komplekse tekniske forhold, og i sådanne tilfælde er det nødvendigt at undersøge ulykkesfarer mere grundigt gennem en risikovurdering.

I lovgivningen er en risikovurdering et krav ved arbejde med farlige stoffer og materialer, hvor der skal udarbejdes en kemisk APV. En del af formålet med en kemisk APV er at hindre arbejdsulykker i form af akutte påvirkninger og forgiftninger.

Tilsvarende krav om risikovurdering stilles i andre dele af arbejdsmiljølovgivningen, f.eks. i forbindelse med konstruktion af maskiner. På AAU kan det bl.a. være relevant at forebygge ulykker via risikovurdering i forbindelse med konstruktionen af større eller teknisk komplekse forsøgsopstillinger, som frembyder elektriske, termiske eller mekaniske farer.

Arbejdsmiljøsektionen har udarbejdet værktøjer til Kemisk APV

Har I brug for sparring i forbindelse med undersøgelse af ulykker og nærved ulykker, kan I kontakte os på ulykke@adm.aau.dk

 

Her er en kort gennemgang af, hvad der sker i en arbejdsskadessag. Sagsforløbet kan variere en del, så vi har valgt kun at nævne hovedpunkterne:

Ulykken indberettes

Udfyldt og underskrevet formular sendes til Arbejdsmiljøsektionen.

Ulykken anmeldes

Arbejdsmiljøsektionen anmelder ulykken i den myndighedsfælles anmeldelsesportal, EASY, som er en del af virk.dk. Nærved ulykker anmeldes ikke. Myndighederne bag EASY er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Arbejdstilsynet (AT).

Arbejdsskadesag oprettes

Arbejdsmiljøsektionen opretter en arbejdsskadessag i journalsystemet (p.t. WorkZone) og fører oplysningerne om ulykken ind i et internt oversigtsark, som lister alle ulykker på AAU.
Arbejdsmiljøsektionen behandler sagen fortroligt, da dokumenter i arbejdsskadesager indeholder personfølsomme oplysninger. Kun få personer, som alle er tilknyttet Arbejdsmiljøsektionen, har indblik i sagen.

Kommunikation til skadelidte

Arbejdsmiljøsektionen orienterer skadelidte, når skaden anmeldes. Skadelidte får desuden automatisk besked i sin e-boks, når ulykken er anmeldt.

Det er vigtigt, at skadelidte løbende besvarer henvendelser i sin e-boks, da manglende eller for sen besvarelse kan forsinke sagsbehandlingen og føre til en forkert afgørelse.

AES behandler sagen

Hvis ulykken er anmeldt med henblik på erstatning, vil AES afgøre om skaderne kan anerkendes som arbejdsskade.

I forbindelse med sagsbehandlingen kan AES rette henvendelse til såvel AAU som til skadelidte for at få yderligere oplysninger, f.eks. om ansættelsesforholdet.

Desuden kan AES indhente oplysninger om skaderne efter ulykken, bl.a. journaloplysninger, lægeerklæringer og funktionsattester. Sagsbehandlingen ved AES varer typisk 8 – 10 måneder.

AES meddeler sin afgørelse

AES’ sagsbehandling munder ud i en afgørelse om anerkendelse eller om afvisning. Samtidigt (eller evt. senere efter yderligere undersøgelser) afgør AES, om skadelidte er berettiget til erstatning.

Både AAU og skadelidte kan klage over AES’ afgørelse. Klagesager bliver behandlet af Ankestyrelsen.

AAU faktureres

AAU betaler alle udgifter til sagens behandling, inkl. udgifter til behandling af evt. klagesag. AAU betaler desuden evt. erstatning til skadelidte, da AAU er selvforsikrende.

Som følge af AAU’s interne selvforsikringsordning skal den enhed, som skadelidte tilhører, dække alle enkeltsagsudgifter op til i alt 100.000 kr.. Udgifter derudover dækkes af en fælleskasse, som administreres af ØA.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til forløbet af din arbejdsskadesag, kan Arbejdsmiljøsektionen hjælpe dig. Kontakt os på ulykke@adm.aau.dk.

Kan jeg selv anmelde en ulykke?

Ja, og det kan din fagforening også på dine vegne. Men hvis ulykken er sket under arbejde for AAU, er det mest hensigtsmæssigt, at det er AAU som arbejdsgiver, der foretager anmeldelse. På den måde er der på forhånd enighed om, hvad der rent faktisk er sket, og der går ikke unødig sagsbehandlingstid med at fastslå dette. Det er derfor, at indberetningen skal underskrives af flere.
Desuden sikres, at din enhed kan iværksætte forebyggelse af tilsvarende ulykker.

Kan studerende få erstatning, når de kommer til skade under studierne?

Nej, da studerende ikke er ansatte på AAU, kan de som udgangspunkt ikke få erstatning via arbejdsskadesikringsloven, hvorfor indberettede ulykker for studerende normalt ikke anmeldes til behandling ved AES.
Studerende skal derfor sørge for at selv at forsikre sig via en heltidsulykkesforsikring.

Dog har AAU tegnet en kollektiv ulykkesforsikring for studerende, som dækker deres studieaktiviteter i laboratorier, værksteder og ved feltarbejde.
Læs mere om denne forsikring i AAU-håndbogen.
 

Kan jeg få erstatning for ødelagt tøj, hvis jeg er væltet på cykel på AAU’s område?

Ødelagt tøj er tingskade – ikke arbejdsskade. Du skal rette henvendelse til din enhed, hvis du ønsker erstatning for ødelagt tøj.

Som en tommelfingerregel skal du regne med, at AAU ikke er erstatningspligtig i forhold til skade på dit tøj eller andre af dine ejendele, medmindre AAU kan tillægges en skyld for den skete skade. Det samme gælder tyveri, brandskade o.a..

Skader på personlige hjælpemidler, som er nødvendige for dig for at arbejde, så som briller, kontaktlinser, protese, kørestol m.v., er en undtagelse.
Sådanne hjælpemidler kan erstattes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis betingelserne for erstatning i øvrigt er opfyldt.

Læs mere om AAU’s forsikringsforhold i AAU-håndbogen.

Kan jeg få dækket mine udgifter til fysioterapi eller lignende i forbindelse med en arbejdsskade?

Ja, hvis skaden anerkendes som arbejdsskade af AES og betingelser for at opnå erstatning i øvrigt er opfyldt.

AAU må ikke dække dine udgifter, førend AES har truffet afgørelse om anerkendelse. Derfor er det vigtigt, at du løbende samler dokumentationen for dine udgifter og sender den til Arbejdsmiljøsektionen, når din arbejdsulykke er anmeldt.