AAU skal som arbejdsgiver sikre, at gravide og ammendes arbejde kan udføres forsvarligt - og ikke indebærer risici for hverken foster eller barn. Der skal derfor gennemføres en arbejdspladsvurdering - kaldet Gravid APV - med fokus på de påvirkninger, som den gravide eller ammende kan være udsat for under arbejdet. 

Gravid APV vil normalt forme sig som samtale mellem den gravide/ammende og vedkommendes leder - og evt. en arbejdsmiljørepræsentant. Gravid APV skal føre til beslutning om yderligere sikkerhedsforanstaltninger eller om nødvendigt en omlægning af arbejdsopgaverne.

Denne særlige, situationsbestemte APV har således i modsætningen til andre APV'er fokus på en enkelt persons arbejdsforhold. Til gengæld bør APV'en føre til en vurdering af alle relevante fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger, som den gravide eller ammende oplever eller kan opleve i hele graviditeten og amningsperioden. Hvis arbejdsforholdene ændrer sig i denne periode, er det derfor nødvendigt at opdatere APV'en. Arbejdsmiljøsektionen har udarbejdet skemaer, som kan fungere som hjælpeværktøjer i APV-samtalen.

Som studerende er det vigtigt, at du orienterer dit studie om en graviditet, især hvis du som et led i dine studier har aktiviteter, hvor du arbejder i AAU's laboratorier eller værksteder - eller udfører feltarbejde. Du bør rådføre dig med din læge, hvis du er i tvivl om betydningen af de påvirkninger, som du kan være udsat for i din studietid på AAU.

Find mere information og værktøjer her:

HR: Graviditet og arbejdsmiljø

Kemisk APV er en procesrettet arbejdspladsvurdering, som skal gennemføres, når der anvendes eller udvikles farlige kemiske stoffer og materialer ved en arbejdsproces.

Formålet med Kemisk APV - også kaldet Kemisk Risikovurdering - er at identificere og vurdere risici forbundet med tilstedeværelsen af farlig kemi, således at der kan etableres de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede, samt at instruere dem i, hvordan de skal arbejde forsvarligt.

Kemisk APV skal også gennemføres, når studerende arbejder med farlig kemi.

Ved gennemførelsen af Kemisk APV stilles der særlige krav til indhold og metode. Blandt andet skal indgå bestemt vurderingsparametre i arbejdspladsvurderingen. Der er med andre ord ikke samme metodefrihed som ved generelle APV-processer.

På siden Sikker Kemi kan du læse mere om Kemisk APV:

Sikker Kemi

Sundhedsfarer og risikogrupper

Arbejde med biologiske agenser kan efter art eller de forhold, som arbejdet foregår, indebære påvirkninger, som kan fremkalde en infektionssygdom, en allergi eller en toksisk effekt hos de beskæftigede.

Biologiske agenser er mikroorganismer, cellekulturer og endoparasitter hos mennesker. De inkluderer også genmodificerede mikroorganismer.

Biologiske agenser kan klassificeres i 4 risikogrupper, og alle agenser, der vides at kunne fremkalde sygdom hos mennesker, er klassificeret i gruppe 2, 3 eller 4, hvor risikogruppe 4 udgøres af de mest sundhedsfarlige agenser. Der er udarbejdet lister over de naturligt forekommende agenser i hver gruppe - listerne er gengivet i lovgivningen på området.

BIO APV

Det er et krav i lovgivningen, at der ud fra bl.a. klassificeringen af de agenser, der arbejdes med , f.eks. i mikrobiologiske laboratorier, gennemføres en arbejdspladsvurdering - kaldet Biologisk APV eller blot BIO APV.

Formålet med denne APV er at sikre, at arbejdet med agenserne er henlagt til egnede faciliteter. F.eks. skal arbejde med biologiske agenser i risikogruppe 3 foregå i arbejdsområder, som svarer til laboratorieklasse 3. 

Ved arbejde med genmodificerede organismer (GMO) er det normalt ikke muligt at fastslå risikogruppen ud fra lister, så derfor vil det være en del af arbejdspladsvurderingen at vurdere, hvilken risikogruppe de pågældende organismer tilhører. Dette sker ved bestemte procedurer, som er beskrevet i lovgivningen.

Akkurat som for arbejde med kemikalier er der således særlige krav til APV for arbejde med biologiske agenser.

Anmeldelse

Arbejde med biologiske agenser i risikogruppe 2, 3 og 4 skal anmeldes til Arbejdstilsynet mindst 30 dage, førend det påbegyndes. I anmeldelsen skal resultatet af risikovurderingen fremgå.

Forskningsprojekter og andre laboratorie opgaver, hvori der indgår GMO, skal anmeldes og godkendes af Arbejdstilsynet, inden de iværksættes. Vær opmærksom på, at der kan gå indtil 45 dage, inden en godkendelse foreligger og arbejdet kan sættes i gang.

Biosikring

Ifølge biosikringslovgivningen må anvendelse, opbevaring m.v. af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale kun ske efter tilladelse fra Center for Biosikring og -Beredskab (CBB). Der skal ved alle institutter, som er omfattet af disse regler, være udpeget en navngivet sikringsansvarlig, som skal være godkendt af CBB. Vedkommende skal sørge for, at lovgivningens krav er overholdt.

Barbara Samuelsen i Arbejdsmiljøsektionen varetager en rolle som intern biosikringsrådgiver på AAU. 

I tvivl?

Hvis du er i tvivl om dine opgaver og pligter, når du planlægger arbejde med biologiske agenser, inkl. GMO, så kontakt Arbejdsmiljøsektionen.