Hvad er arbejdsmiljø?
Hvad er arbejdsmiljø?
Arbejdsmiljøets områder
Arbejdsmiljøet kan opdeles i tre hovedområder: fysisk arbejdsmiljø, kemisk-biologisk arbejdsmiljø samt organisatorisk og socialt arbejdsmiljø.
Det fysiske arbejdsmiljø omfatter indretningen af de fysiske rammer og arbejdsforhold som ergonomi, støj, belysning samt ulykkesfarer.
Det kemisk-biologiske arbejdsmiljø er en særlig del af det fysiske arbejdsmiljø, som vedrører eksponering for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, der kan udgøre en sundhedsrisiko under arbejdet.
Det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø dækker over bl.a. den oplevede arbejdsbyrde, medarbejderinddragelsen, de kollegiale relationer og den generelle oplevelse af arbejdsfællesskabet, som har betydning for medarbejdernes tryghed, motivation og trivsel.
Trods opdelingen skal arbejdsmiljøet ses som et samlet hele, hvilket bør afspejle sig i indsatsen for det gode arbejdsmiljø.
Hvad er fysisk arbejdsmiljø?
Dit fysiske arbejdsmiljø er det, du kan se, høre, lugte, smage og mærke i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Det er primært bestemt ved
- Måden, som dit arbejde er planlagt, tilrettelagt og udføres på
- f.eks. i forhold til arbejdsmetoder, arbejdstempo og arbejdstid.
- Rammen, som du arbejder i
- f.eks. udendørs, i køretøjer eller indendørs i arbejdsrum.
- Redskaber og udstyr, som du bruger
- f.eks. computerudstyr, håndværktøj eller værnemidler.
- Stoffer og materialer, som indgår eller udvikles i dit arbejde
- f.eks. kemikalier eller mikroorganismer.
I boksene herunder har vi skrevet om forskellige emner vedrørende fysisk arbejdsmiljø. Fysisk arbejdsmiljø er imidlertid et særdeles vidtfavnende område, og vi har derfor ikke kunnet skrive om alt.
Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte Arbejdsmiljøsektionen: arbejdsmiljoesektion@adm.aau.dk.
Fysisk arbejdsmiljø
Har du helt styr på, hvad du laver?
Som de fleste andre medarbejdere på Aalborg Universitet har du sikkert lært at udføre dit arbejde - ved simpelt hen at udføre dit arbejde. 'Learning by doing', som det hedder. Og selv om du måske nogle gange har begået fejl på grund af uvidenhed, manglende rutine eller hastværk, har det ofte ikke betydet noget særligt. Enten fordi fejltolerancen har været stor - eller fordi konsekvenserne af fejltagelser ikke har været alvorlige.
Men der er bare nogle former for arbejde på AAU, hvor det er vigtigt, at du som medarbejder har helt styr på, hvad du laver - INDEN du går i gang. Ellers kan det gå grueligt galt, så du ikke bare ødelægger dyrt udstyr, men selv kommer til skade eller kommer til at skade andre.
Det gælder selvfølgelig især for arbejde i laboratorier, i værksteder og i felten, men det kan også gælde administrativt arbejde samt forskning og undervisning.
Oplæring og instruktion er vigtigt
Når du udfører arbejde, der er potentielt farligt, er det vigtigt, at du får nok oplæring og instruktion. Nogen skal fortælle eller vise dig, hvad du skal.
Og det er ikke noget, som kan vælges til eller fra efter forgodtbefindende - det er faktisk et centralt krav i arbejdsmiljølovgivningen. Enhver arbejdsgiver skal sørge for at give sine ansatte den nødvendige oplæring og instruktion - og føre tilsyn med, at de rent faktisk udfører arbejdet fuldt forsvarligt af hensyn deres egen og andres sikkerhed og sundhed.
Dette kaldes instruktionsforpligtelsen - og den skal løftes over alt på AAU - både for at sikre sig mod fysiske risici og mod psykiske risikofaktorer.
Vejledning
Arbejdsmiljøsektionen har udarbejdet en vejledning, som giver gode råd om, hvordan dette gøres i praksis på AAU.
Vejledningen retter sig primært mod de mange personer på AAU, som varetager instruktionsforpligtelsen.
I vejledningen tages der højde for, at ikke kun universitetets medarbejdere, men også studerende, gæster og andre skal have oplæring og instruktion.
Aalborg Universitet baserer i væsentligt omfang sine forsknings-, undervisnings- og studieaktiviteter på egne værksteds- og laboratoriefaciliteter.
Aktiviteterne i disse faciliteter kan indebære fare for sikkerhed og sundhed for brugerne, hvorfor det er vigtigt, at der til stadighed er fokus på at sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø og fremme en sund sikkerhedskultur hos alle brugere af værksteder og laboratorier.
Vi har udarbejdet nogle overordnede AAU-regler for arbejdet i værksteder og laboratorier, som I kan læse ved at følge linkene herunder. Reglerne har været forelagt HAMiU.
Regler for arbejdsmiljø i værksteder og laboratorier (RAVL)
Rules for the working environment in workshops and laboratories (RAVL)
Hvis I har spørgsmål til disse regler, er I velkomne til at kontakte os.
Feltarbejde
Feltarbejde er praktisk arbejde, som er karakteriseret ved at foregå på lokationer eller under forhold, hvor der ikke – eller kun i begrænset omfang – er etableret de nødvendige faciliterer, så forsknings- og studieaktiviteter, herunder opvisninger og demonstrationer, kan gennemføres som ønsket.
Sikkerheden med i baglommen
Som følge heraf skal I typisk selv medbringe nødvendigt udstyr m.v. til formålet. Dette betyder også, at I ved planlægningen skal overveje de sikkerheds- og sundhedsmæssige samt beredskabsmæssige foranstaltninger på stedet for feltarbejdet.
I skal med andre ord have sikkerheden med i baglommen.
Vi har udarbejdet nogle overordnede AAU-regler for feltarbejde, som I kan læse ved at følge linkene herunder. Reglerne har været forelagt HAMiU.
Regler for arbejdsmiljø ved feltarbejde (RAF)
Rules for the working environment during field work (RAF)
Hvis I har spørgsmål til disse regler, er I velkomne til at kontakte os.
Kontorsyndromet
Menneskekroppen er udviklet til bevægelse. Din krop er din udviklingshistoriske arv efter fjerne forfædre, der gennem årtusinder tilpassede sig til et liv, hvor hovedparten af tiden gik med at bevæge sig vidt omkring i landskabet for at skaffe sig føde. For dem var bevægelse lig med overlevelse.
Din krop er således ikke skabt til at sidde stille og udføre langvarigt, intensivt præcisionsarbejde med arme og hænder. Men det er netop det du gør, hvis du bruger det meste af din arbejdsdag - dag efter dag - ved en computerarbejdsplads.
Ved vedvarende computerarbejde kommer du let til at udtrætte og overbelaste bestemte muskelfibre i arme, skuldre og nakke - også selv om arbejdet ikke er tungt og kraftbetonet. Smerterne, som kan blive resultatet af dette, kaldes nogle gange kontorsyndromet.
Gode arbejdsstillinger
End ikke den mest optimale arbejdsstilling kan helt eliminere din risiko for at lide under kontorsyndromet. Det skyldes, at kontorsyndromet overvejende hænger sammen med udformningen af de redskaber (mus, tastatur m.v.), som du bruger, måden du bruger dem på - og ikke mindst hvor længe ad gangen, du bruger dem. Dette er et grundvilkår ved computerarbejde, som arbejdsstillingen ikke ændrer meget på.
Men en god arbejdsstilling kan holde dine muskler og led så naturligt afslappede, som det nu engang er muligt - og derved mindske risikoen for smerter. En dårlig arbejdsstilling kan omvendt gøre ondt værre.
Det er derfor vigtigt, at du er fortrolig med, hvordan kontorstol, hæve-sænkebord og andre ergonomiske hjælpemidler kan hjælpe dig til en god arbejdsstilling under computerarbejde.
Variation
En anden og vigtigere nøgle til at undgå kontorsyndromet er variation. Planlæg så vidt muligt din dag, så dine mest udsatte muskler og led i arme, skuldre og ryg får lejlighed til at slappe af og restituere. Indlæg bevidst pauser, hvor du laver noget andet end computerarbejde, skift arbejdsstilling i ny og næ - og brug din krop, så den holdes i gang.
Holder du dig oveni i nogenlunde god fysisk form, hjælper det dig rigtigt meget i forhold til at undgå smerter.
Behov for ændring af din arbejdsplads?
Hvis du har problemer som følge af dit daglige computerarbejde, f.eks. i form af smerter i håndled, arme, skuldre eller nakke, så kan det måske hjælpe dig, at der foretages nogle ændringer af din arbejdsplads, især hvis variation, udstrækningsøvelser, massage og motion ikke rigtigt hjælper.
For mange hjælper det at justere måden, som de bruger stol, bord og skærm(e) på, men for nogen kan det desuden være nødvendigt at skifte til anden stol eller til andet PC-udstyr, som kan virke aflastende.
Der findes rigtigt mange løsningsmuligheder og derfor er det vigtigt, at du får rådgivning, inden du foretager nogle ændringer. Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant og/eller Arbejdsmiljøsektionen for at få en vurdering af, hvilke forbedringer der med fordel kan laves på din arbejdsplads.
Mere at læse
BFA Kontor
- Branchevejledning om arbejde ved computer. Her kan du læse om, hvordan du indstiller stol, bord, skærm m.v.. ved computerarbejde.
Borde må ikke være for små
I bestræbelser på at spare husleje er der ofte et ønske om en bedre arealudnyttelse bl.a. ved at indrette flere arbejdspladser i hvert arbejdsrum - en såkaldt fortætning.
Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der er grænser for fortætning. Fortætninger må grundlæggende ikke føre til væsentlige forringelser af arbejdsvilkårene - ikke bare i forhold til det oplevede indeklima, men også i forhold til pladsforholdene på og i mellem arbejdspladserne i et arbejdsrum.
Arbejdsmiljølovgivningen foreskriver, at
- den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet, herunder være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt og således, at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.
Kravet om rummelighed har en række konsekvenser for arbejdspladsens indretning ved siddende arbejde, og dette er belyst bl.a. i AT-vejledning om arbejdspladsens indretning og inventar.
Arbejdsmiljøsektionen har undersøgt nærmere, hvad dette betyder konkret for bordstørrelser ved kontorarbejdspladser, og dette har ført til nedenstående oversigt.
| Bordstørrelser på kontorarbejdspladser* | ||
|---|---|---|
| Bredde | Dybde | Anvendelse |
| Min. 160 cm | Min. 80 cm** | Skal anvendes som udgangspunkt, medmindre det ved en vurdering af det faktiske arbejde godtgøres, at der er behov enten for yderligere plads og dermed et større bord eller for mindre plads og dermed et mindre bord. Sikrer under normale forhold tilstrækkelig rummelighed i arbejdsområdet på bordfladen samt forsvarlig benplads i knæ- og fodhøjde under bordet, jf. Arbejdstilsynets retningslinjer. |
| Min. 130 cm | Min. 80 cm** | Mindste bordbredde, hvis den beskæftigede arbejder fortrinsvis digitalt med op til 2 skærme*** uden vurderet behov for sideværts bevægelse eller fralægningsplads ved eller på arbejdsområdet på bordfladen. |
| Min. 120 cm | Min 80 cm** | Mindste tilladelige bordstørrelse uanset kontorarbejdets karakter. Mindstekravet kan ikke fraviges, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Kan anvendes ved kortvarigt arbejde eller ikke-skriveintensivt arbejde, f.eks. deltagelse i digitale møder eller digital undervisning. |
Noter til tabel:
- *Tabellen gælder ikke for andre typer arbejdspladser, f.eks. i værksteder eller laboratorier.
- **Borddybden må ikke være mindre end 80 cm af hensyn til synsafstanden til anvendte skærme.
- ***Skærme til kontorarbejdspladser på AAU er typisk min. 27”, hvilket medfører en skærmbredde på ca. 60 cm.
Skitserne herunder illustrerer de tre bordstørrelser nævnt i tabellen
Hvis du har brug for vejledning vedr. indretning af kontorarbejdspladser, så henvend dig gerne til Arbejdsmiljøsektionen: arbejdsmiljoe@adm.aau.dk.
Ser du stadig godt?
Har du problemer med synet, når du arbejder ved din PC eller Mac? Kan dit syn have ændret sig? Er det længe siden du har fået det tjekket?
AAU skal som arbejdsgiver stille skærmbriller til rådighed for dig, hvis du har et konstateret behov herfor - og dine egne briller eller kontaktlinser ikke kan bruges.
Det forudsætter dog, at du er ansat på AAU og arbejder med skærmarbejde i en ikke-ubetydelig del af arbejdstiden (> 2 dage om ugen i gennemsnit). Behovet for skærmbriller afdækkes gennem en synsundersøgelse ved optiker eller evt. ved øjenlæge.
Hvordan får jeg skærmbriller?
Synsundersøgelser ved optiker samt efterfølgende køb af skærmbriller skal koordineres med din nærmeste leder og din arbejdsmiljørepræsentant. Indkøbet skal ske på den indkøbsaftale, som AAU har indgået med optikerkæden Louis Nielsen A/S.
Alternativt kan du købe skærmbriller ved en anden brilleleverandør efter dit eget valg og opnå en på forhånd fastsat refusion.
Indkøb kræver rekvisition
Rekvisitionen (bestillingssedlen) til skærmbriller kan du klikke dig frem til fra punktet 'Indkøbsaftaler' på Indkøbsenhedens hjemmeside (kræver login til intranet).
Husk at få din leder til at underskrive rekvisitionen. Rekvisitionen kan ikke bruges til eget køb af skærmbriller ved anden leverandør end Louis Nielsen.
Værd at vide om skærmbriller
En skærmbrille er en brille, der er tilpasset dine øjne, så du har de bedst mulige synsforhold ved skærmarbejde. Med en skærmbrille kan du fokusere på skærmen, der er længere væk end den afstand du almindeligvis holder en bog eller avis.
Som medarbejder på AAU har du ret til løbende at få kontrolleret dit syn ved optiker, når du udfører meget skærmarbejde.
Dit institut eller din afdeling afholder udgifterne såvel til synsundersøgelser som til købet af skærmbriller.
Skærmbrillerne forbliver AAU's ejendom, selv om de er tilpasset dig.
Hvis du ønsker et dyrere stel end billigste standardstel, skal du selv betale beløbsdifferencen ved optikeren.
Udmålingen af din synsafstand til skærm, tastatur m.v. kan du selv foretage, evt. med hjælp fra en kollega. Det er normalt ikke nødvendigt med stor præcision ved udmålingen - måltagning inden for +/- 5 cm er fuldt ud tilstrækkelig.
Men er forholdene for dit skærmarbejde usædvanlige, f.eks. ved at du har meget lang synsafstand til nogle skærme, men normal synsafstand til andre skærme, så er det vigtigt, at du gør optikeren opmærksom på dette, så du kan få den bedste rådgivning.
Ødelagte briller
Er uheldet ude og dine personlige briller/kontaktliner bliver ødelagt, mens du bruger dem på arbejde, så kontakt din leder i forhold til at få brillerne erstattet.
Rabatter
Som ansat på AAU har du og din familie adgang til forskellige rabatter under den aftale, som AAU har indgået.
Læs mere om dette under punktet 'Rabat på briller' på siden Tilbud til ansatte.
Har du fysisk hårdt arbejde?
Det er sundt at bruge sin krop på arbejdet, men alt med måde. Både for lidt fysisk aktivitet og for belastende manuelt arbejde kan være sundhedsskadeligt for dig i det lange løb - og det handler derfor om at finde en god balance.
I arbejdsmiljølovgivningen er der fastsat grænser for, hvor belastende arbejde må være. Det kan være udfordrende at vurdere sit eget eller andres arbejde i forhold til disse grænser, men ikke desto mindre er det vigtigt, at vurderingen foretages. Fysiske belastninger må ikke føre til smerter, skader eller nedslidning.
Dette er årsagen til, at fysiske belastninger er en vurderingsparameter, som indgår i alle runderingstjeklister. APV-tjeklisterne kan du finde i under blokken 'Kortlægning' i årshjulet i APV på AAU.
Der findes en række vejledninger til, hvordan fysiske belastninger skal vurderes. Vejledningerne er udarbejdet af bl.a. Arbejdstilsynet og BFA - og de beskriver bl.a.
- Løft, træk og skub
- Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser
- Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær
- Ensidigt belastende arbejde (EBA) og ensidigt gentaget arbejde (EGA)
og en række beslægtede emner. Det er tilrådeligt at orientere sig materialet, når I skal vurdere fysiske belastninger ved manuelt arbejde.
Hvis I har brug for hjælp til dette, så kontakt gerne Arbejdsmiljøsektionen.
Personlige værnemidler fra top til tå
Du skal bruge personlige værnemidler, når der ikke er andre muligheder for at arbejde fuldt forsvarligt, herunder at imødegå mekaniske eller kemiske-biologiske risici.
Det er vigtigt, at du vælger ethvert værnemiddel med omhu - og undgår såvel utilstrækkelig beskyttelse som overbeskyttelse. Arbejdsmiljøsektionen bistår gerne ved valg af værnemiddel.
HUSK
- at du ALTID 'betaler' en arbejdsmiljømæssig pris ved at bruge et personligt værnemiddel, f.eks. i form af nedsat bevægelighed, reduceret synsfelt, reduceret mulighed for at høre, hvad der sker omkring dig, øget fysisk belastning, ophobning af varme og fugt eller andre negative effekter.
- at personlige værnemidler er nederste trin på forebyggelsestrappen - eller sidste udvej, om du vil. Kollektive foranstaltninger skal ALTID foretrækkes frem for personlige værnemidler, hvor det er muligt.
- at alle personlige værnemidler skal opfylde gældende EN-normer - og skal være CE-mærkede. Du må ALDRIG bruge værnemidler, som ikke er CE-mærkede. Pas derfor på med direkte import af værnemidler fra lande uden for EU/EØS.
Herunder kan du læse en kort introduktion til de forskellige typer personlige værnemidler - fra top til tå.
Hovedværn
Der findes flere typer af hovedværn, men den mest almindelige type på AAU, er industrisikkerhedshjelmen.
Du skal benytte hjelm, når du under arbejde eller studier er i risiko for at blive ramt i hovedet af faldende genstande eller svingende byrder, som f.eks. hænger i en krankrog.
Brug hjelmen rigtigt!
En hjelm skal sidde lige på hovedet - og sidde godt fast. En simpel test, som du kan udføre: påsæt hjelmen og bøj dig forover, så meget du kan. Hjemlen skal ved denne test blive siddende på hovedet.
Har du langt eller 'stort' hår, kan det være en udfordring at tilpasse hjelmen, så den bliver på hovedet. Men ikke desto mindre er det vigtigt, at du er omhyggelig med dette. Bærer du ikke hjelmen korrekt, så yder den ikke den tilsigtede beskyttelse.
Hjelme holder ikke evigt
Skallen på en hjelm er normalt fremstillet i termoplast. Skallen svækkes ved udsættelse for sollys, så det er uundgåeligt, at hjelmen alene af den grund skal skiftes efter nogle år - også selv om du har passet godt på den og den er uden skader eller slid.
Det er derfor vigtigt, at du holder rede i, hvornår din hjelm er taget i brug og tjekker ud fra producentens oplysninger, hvornår den senest skal skiftes ud. Hvis du ikke gør dette, så risikerer du at anvende en hjelm, som udgør en falsk sikkerhed, fordi en hjelmskal, der er svækket af UV-lys, kan splintres, når den rammes af en genstand.
Nogle producenter fremstiller hjelme med en såkaldt UV-indikator, som ved farveskifte giver et fingerpeg om, hvornår hjelmens beskyttende egenskaber ikke længere er til stede i fuldt omfang.
Sikkerhedshjelme har i øvrigt en række egenskaber, som du også skal være opmærksom på, når du vælger hjelmtype. F.eks. har hjelme typisk begrænsninger i forhold til temperaturpåvirkninger.
Hvis du under arbejdet er nødt til i længere tid at bøje nakken bagud for at se op, så er det vigtigt, at du bruger en hjelm, som ikke er for tung og hvor hjelmindtrækket ikke virker generende, da du ellers vil kunne få nakkeproblemer.
Ligeledes skal du overveje hjelmtypen i forhold til samtidig brug af andre værnemidler, f.eks. helmasker, sikkerhedsbriller og høreværn. De fleste hjelme giver mulighed for at montere høreværn (ørekopper) direkte på hjelmen.
Er du studerede på AAU, så forhør dig på instituttet, om du kan låne hjelm eller om du selv skal anskaffe dig en sådan.
Hvis du brug for vejledning om indkøb og brug af sikkerhedshjelm, så kontakt Arbejdsmiljøsektionen.
Høreværn
Der findes 2 typer høreværn: ørekopper og ørepropper.
Ørekopper består af plastikkopper foret med lydisolerende materiale, som er udformet så de indkapsler ørerne ('over ear'). Kopperne er typisk monteret parvis på en hovedbøjle, som sikrer at de klemmes tæt ind mod ørerne. Kopper, som skal monteres på en sikkerhedshjelm (hjelmørekopper), har et fjedersystem, som sikrer fastholdelsen mod ørerne.
Ørepropper består af formbart skum eller gummi-materiale og er beregnet til indføring i øregangen i hvert øre ('in ear'). I nogle udgaver er propperne forbundet med med snor eller monteret på en bøjle. Bøjlemonterede propper er typisk ikke formbare og skal ikke indføres i selve øregangen, men dækker øregangens udmunding i det ydre øre.
Det er muligt at købe ørepropper fremstillet i silikone efter støbeforme, som er lavet efter dine egne øregange. Sådanne ørepropper vil derfor passe perfekt og yde den bedst mulige støjbeskyttelse. Formstøbte ørepropper kan være indrettet med forskellige former for filtre, så de tillader passage af f.eks. almindelig tale, men tilbageholder andre lyde. Formstøbte ørepropper kan normalt bruges igen og igen, mens almindelige ørepropper er til engangsbrug.
Hvad skal jeg så vælge?
Dit valg af høreværn skal være baseret på en vurdering af arbejdssituationen og karakteren af støjudsættelsen. Du kan opnå en god støjbeskyttelse med både ørekopper og ørepropper, men det forudsætter, at du bærer høreværn i hele det tidsrum, hvor du er udsat for støj. Hvis du først ifører dig høreværn, når støjpåvirkningen er begyndt, så har du allerede fået en stor støjdosis, hvorfor den beskyttende virkning af høreværnet er reduceret.
Vær desuden opmærksom på, at almindelige ørepropper generelt kræver mere tilpasning for optimal virkning, mens virkningen af ørekopper straks er til stede, når de er placeret korrekt over ørerne. Ørekopper er desuden generelt mere effektive over et bredere støjfrekvensområde end ørepropper.
Headsets, earbuds og lignende kan ikke bruges som høreværn, medmindre de er indrettede og testede som sådan i henhold til gældende standarder, bl.a. EN 352-serien.
Høreværns dæmpende virkning er typisk testet i frekvensområdet 250 Hz til 8 kHz - og dermed ikke over for infralyd (< 20 Hz) eller ultralyd (> 18 kHz). Hvis du i forbindelse med forsøg, feltarbejde m.v. forventer at blive udsat for meget kraftig lav- eller højfrekvent støj, så kontakt Arbejdsmiljøsektionen for nærmere vejledning om valget af høreværn.
Øjenværn
Øjenværn skal du anvende ved alle typer arbejde, hvor gnister, kemikalier, splinter eller andre objekter eller farligt lys risikerer at ramme dine øjne - og hvor det ikke er muligt at hindre dette på anden måde end ved at bære et værnemiddel.
Øjenværn kan have mange udformninger - lige fra stelbriller og kapselbriller til visirer og ansigtsskærme. Øjenværn skal opfylde forskellige EN-standarder og er mærket forskelligt afhængigt af, hvad de er designet til at beskytte imod.
Sikkerhedsbriller
Øjenværn udformet som stelbriller kaldes normalt SIKKERHEDSBRILLER. Sikkerhedsbriller kan være med eller uden styrke.
Hvis du normalt bruger briller, skal sikkerhedsbriller uden styrke bæres uden på dine briller. Dette er ikke altid muligt, så derfor kan det være nødvendigt, at du bruger sikkerhedsbriller med styrke i stedet for dine egne briller.
Dette kræver en synsundersøgelse - akkurat som for skærmbriller. Er du ansat på AAU, skal dit institut eller din afdeling afholde udgifterne såvel til synsundersøgelser som til købet af sikkerhedsbriller med styrke. Sikkerhedsbriller med styrke forbliver AAU's ejendom, selv om de er tilpasset dig.
Sikkerhedsbriller med styrke indkøbes under samme aftale som skærmbriller. Rekvisitionen (bestillingssedlen) til sikkerhedsbriller med styrke kan du klikke dig frem til fra 'Indkøbsaftaler' på Indkøbsenhedens hjemmeside (kræver login til intranet): Indkøbsaftaler.
Studerende skal selv sørge for at skaffe sig sikkerhedsbriller med styrke, hvis der er behov for dette. Hvis du som studerende skal arbejde i AAU's laboratorier eller værksteder, så forhør dig her om muligheden for at låne almindelige sikkerhedsbriller (uden styrke).
Beskyttelsesdragter
Beskyttelsesdragter er opdelt i 6 forskellige typer. På AAU er der normalt kun behov for at anvende dragter af type 3 ('væsketætte'), type 5 ('støvtætte') eller type 6 ('begrænset stænktætte'). Disse dragttyper er ikke gastætte - det er kun type 1, som normalt kaldes kemikalieindsatsdragter.
En beskyttelsesdragt har til formål at beskytte dig mod, at sundhedsfarlige stoffer og materialer kommer ind på huden. Beskyttelsesdragter må ikke forveksles med 'smudsdragter' eller 'malerdragter', som alene har til formål at undgå blive beskidt. Smudsdragter er billige, men de er typisk ikke CE-mærkede, er ikke testede og har derfor ikke en dokumenteret beskyttelsesevne.
Beskyttelsesdragter inden for en bestemt type (f.eks. type 3) kan være meget forskellige - både i kvalitet og udformning.
Eksempelvis kan beskyttelsesevnen over for kemikalier og modstandsdygtigheden over for fysiske påvirkninger (f.eks. rivningsstyrke) være meget forskellig fra dragt til dragt. Dragtegenskaberne afhænger bl.a. de materialer, som en dragt er fremstillet af og antallet af lag i dragtmaterialet.
Endvidere skal du være opmærksom på dragternes udformning, f.eks. med hensyn til påsvejste handsker, lynlåse med overlap, fodbeskyttelse eller hætte.
Det er derfor vigtigt, at du overvejer dit dragtbehov nøje, så du ikke risikerer at bruge dragter i den forkerte kvalitet eller med en forkert konfiguration. Hvis du er usikker på, hvad du skal vælge, så kontakt Arbejdsmiljøsektionen for vejledning.
Beskyttelseshandsker
Ved alt manuelt arbejde er hænderne dine vigtigste arbejdsredskaber, men det er samtidigt dine mest udsatte kropsdele, når du f.eks. håndterer skarpe redskaber, tilsmudsede emner eller sundhedsfarlige kemikalier.
Det kan derfor være nødvendigt at bruge beskyttelseshandsker. Brug handsker så længe det er nødvendigt, men så kort tid som muligt. Langvarig brug af især væsketætte handsker kan være belastende for huden på dine hænder. Det skyldes, at tætte handsker spærrer for fugt- og varmeafgivelsen fra dine hænder, så de gradvist bliver våde, mens du bærer handskerne.
De mest anvendte handsker på AAU beskytter mod mekaniske risici, jf. EN 388 (’arbejdshandsker’) eller mod kemiske/mikrobiologiske risici, jf. EN 374 (’kemikaliehandsker’). Der findes dog også andre handsketyper, f.eks. handsker, som beskytter mod kuldepåvirkning, jf. EN 511 (’termohandsker’).
For alle typer handsker gælder, at det er vigtigt, at du vælger handsker ud fra informationer om deres beskyttelsesevne, holdbarhed, pasform og øvrige egenskaber - sammenholdt med din viden om karakteren og varigheden af de påvirkninger, som handskerne vil blive udsat for.
Særligt for kemikaliehandsker kan oplysninger om gennembrudstiden for kemikalier (typisk på væskeform) være afgørende for handskevalget. Vær her opmærksom på, at producenterne kun er forpligtede til at teste og oplyse om gennembrudstider ud fra et snævert udvalg af testkemikalier. Nogle producenter oplyser dog om testresultater, som går ud over det krævede.
Typisk kan arbejdshandsker anvendes flere gange, indtil de er tilsmudsede eller er slidte, mens kemikaliehandsker typisk er til engangsbrug.
Personalet på AAU’s laboratorier har stor erfaring med forskellige kemikaliehandsker, hvorfor du kan henvende dig her, hvis du er tvivl om det rigtige handskevalg ved laboratoriearbejde.
Men derudover er du velkommen til at rette henvendelse til Arbejdsmiljøsektionen.
Værnefodtøj
Værnefodtøj er beskyttelsesudstyr, der bruges til at beskytte fødderne mod forskellige farer f.eks. under arbejde i laboratorier og værksteder eller ved feltarbejde.
Værnefodtøj kan forhindre skader på fødderne som følge af nedfaldende genstande, kontakt med skarpe genstande i underlaget, olie- og kemikaliespild og klemning af fødderne f.eks. under lifte eller transportudstyr.
Der findes forskellige typer og kategorier af værnefodtøj, som bl.a. kan være udformet som sko, halvstøvler eller støvler - eller sågar som sandaler og træsko.
Dit valg af værnefodtøj skal være baseret på en vurdering af farer i dit arbejde over en længere periode, da der er tale om genbrugeligt beskyttelsesudstyr. Har du ikke et overblik over de forskellige farer, bør du vælge værnefodtøj, som yder beskyttelse mod flere typer farer.
Værnefodtøj er grundlæggende inddelt i 7 kategorier efter deres beskyttende egenskaber. Disse kategorier er: SB, S1, S1P, S2, S3, S4 og S5.
Arbejdsmiljøsektionen anbefaler, at du i din vurdering tager udgangspunkt i kategori S3, som har en række egenskaber, bl.a. sømværn og vandafvisning, der gør fodtøjet egnet også til udendørs brug - dog med de begrænsninger, som følger af udformningen som sko eller støvle.
Kontakt Arbejdsmiljøsektionen, hvis du har brug vejledning om valg af værnefodtøj.
Når der er en alvorlig faldrisiko, som ikke er imødegået og ikke kan imødegås effektivt med kollektive sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. rækværk), skal du anvende individuelt faldsikringsudstyr under arbejdet. Det er tilfældet, når du f.eks. arbejder nær en tagkant og faldhøjden er over 3,5 meter. Også i andre arbejdssituationer kan det være nødvendigt at anvende faldsikringsudstyr.
Hvad er faldsikringsudstyr?
Faldsikringsudstyr er et kropsbåret værnemiddel, hvormed en person kan forbindes til et solidt ankerpunkt og derved sikres mod nedstyrtning.
Der skelnes mellem faldhindrende udstyr og faldstoppende udstyr. Faldhindrende udstyr skal foretrækkes frem for faldstoppende udstyr, når det er muligt.
Begge typer udstyr er normalt sammensat af flere enkeltdele, bl.a. seletøj, karabinhager eller andre koblingsdele, liner, falddæmpere/faldstop m.v.. Også selve ankerpunktet er en del af faldsikringen.
Arbejde med faldsikringsudstyr er potentielt farligt, og derfor skal du overholde såvel de gældende regler i arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets vejledninger for sådant arbejde.
Desuden gælder en særlig AAU-regel, som indebærer, at arbejdet med faldstoppende udstyr ikke må udføres som alenearbejde, men skal foregå under overvågning af en vagtmand.
Arbejdsmiljøsektionen har beskrevet brugen af vagtmand nærmere i "Arbejde med faldsikringsudstyr."
Til denne AAU-regel er knyttet en tjekliste for arbejde med faldsikringsudstyr, som kan udskrives og lamineres som lommekort.
Plan for redning efter faldstop
I AAU-reglerne er desuden indarbejdet den lovpligtige plan for redning efter fald med udløst faldstop. En sådan plan er nødvendig, fordi en person, som efter et fald, der har udløst faldsikringsudstyrets faldstop, og har ført til, at vedkommende hænger frit i faldsikringsudstyrets seletøj, skal betragtes som værende tilskadekommen, evt. i livsfare - også selv om faldsikringsudstyret har fungeret efter hensigten og har hindret et farligt fald til lavere niveau.
Det er vagtmanden, som straks skal iværksætte planen. Er der ikke en vagtmand til stede, kan muligheden for redning i tide være fortabt - muligvis med alvorlige konsekvenser til følge.
Når du arbejder over nå-højde ved at bruge flytbare, evt. mobile, tekniske hjælpemidler - så som skamler, stiger, stilladser og lifte - som standplads, er der i arbejdsmiljøreglerne en række krav, som skal være opfyldt.
Reglerne på området handler dels om selve arbejdet og kravene til instruktion eller uddannelse, dels om indretning, eftersyn og vedligeholdelse af de tekniske hjælpemidler, som anvendes ved arbejde over nå-højde.
Reglerne på er omfattende - og derfor har Arbejdsmiljøsektionen udarbejdet en vejledning, som giver et groft, skematisk overblik over de vigtigste regler: Arbejde i højden.
Uundværlige hjælpemidler
Tekniske hjælpemidler spiller en helt særligt rolle i arbejdsmiljøet - i forhold til både sikkerhed og sundhed. På ene side kan brugen af tekniske hjælpemidler - lige fra håndværktøj til store maskiner - være en kilde til alvorlig ulykkesfare og til sundhedsskadelige belastninger. På den anden side kan brugen af tekniske hjælpemidler løse en række andre arbejdsmiljøproblemer for os, f.eks. lette tungt arbejde.
Forsvarlig brug
Tekniske hjælpemidler er helt uundværlige, men det er vigtigt, at vi bruger dem sikkert og forsvarligt, uanset hvad vi bruger dem til. Det kan du læse lidt om her.
Maskiner til forskning
Normalt skal maskiners indretning opfylde kravene i Maskindirektivet (MD), jf. bilag til Bekendtgørelse om maskiner, men det fremgår af MD, artikel 1, afsnit 2, litra h, at maskiner, der er specielt konstrueret og fremstillet til forskningsformål med henblik på midlertidig anvendelse i laboratorier IKKE er omfattet af MD.
MEN dette betyder IKKE, at de må indrettes, som I vil - og at der ikke er regler for dem. Maskiner, der ikke er omfattet af MD, skal derimod opfylde de nationale danske regler for maskiner, jf. Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
Vigtige vejledninger om maskiner
For jer, der bygger eller indretter maskiner til forskningsformål, er der særligt 2 vejledninger, som I absolut bør kende til:
Vejledningen kommer omkring alle de væsentligste, nationale danske krav til maskiners konstruktion, udrustning for energitilførsel, start- og stopfunktioner m.v., støj og vibrationer - og meget andet - alt med illustrerede løsningseksempler.
Denne vejledning uddyber vejledningen for maskiner og maskinanlæg i forhold til de særlige krav, der er til automatiske maskiner.
Pointen er, at maskiner til forskningsformål skal indrettes efter disse vejledninger.
Andre nyttige vejledninger om maskiner
Her kan du læse om kravene til CE-mærkede maskiner. Maskiner, som markedsføres i Danmark (EU) skal være CE-mærkede. Pas derfor på direkte import af maskiner fra lande uden for EU/EØS.
Vejledningen indeholder en række eksempler på sikkerhedsløsninger på ældre maskiner. Eksemplerne er hovedsageligt hentet fra jern- og metalindustrien.
Er der brug for ekstern ekspertise?
AAU har indgået rammeaftaler med eksterne rådgivere, som kan løse opgaver inden for bl.a. det fysisk arbejdsmiljø.
Rådgiverne
- er autoriserede arbejdsmiljørådgivere - og kan derfor bruges, hvis der fra Arbejdstilsynets side er afgivet undersøgelsespåbud
- er landsdækkende - og kan derfor bruges i.f.t. alle AAU's campusser
- har lokal repræsentation i Aalborg-området/Nordjylland.
Det anbefales, at brugen af ekstern konsulentstøtte koordineres med Arbejdsmiljøsektionen, inden en opgave iværksættes.
Husk, du kan altid få gratis råd og vejledning gennem Arbejdsmiljøsektionen.